mad

 

Jeg må blankt indrømme, at jeg har en svaghed for alt, der indeholder alt for megen sukker og fedt! Kager og andre søde ting, der smager, kan jeg simpelthen ikke står for! Heldigvis har jeg ikke så megen tid til bagning i en hverdag med to små børn, men jeg leder ofte efter en god undskyldning til at bage en kage eller nogle lækre boller. Herhjemme står manden for det meste af middagsmaden, mens min afdeling er boller, brød og kager. Jeg har flere yndlingsopskrifter, som jeg vil dele med jer, men jeg er også på jagt efter den perfekte rugbrødsopskrift, da jeg på nuværende tidspunkt ikke har haft held med at bage et godt og saftigt rugbrød. Så I er meget velkomne til at tippe mig om gode opskrifter, som jeg bør afprøve!